Offentlig Ret

Udøvelse af erhvervsvirksomhed, udvikling og køb af fast ejendom og aftaler med offentlige organer er i højere eller mindre grad reguleret af offentligretlige forhold, herunder EU- og konkurrenceret. LEAD | Rödl & Partner rådgiver danske og udenlandske virksomheder om alle aspekter inden for offentlig ret, herunder især om følgende forhold:

Offentlig privat samarbejde. Vi rådgiver om Offentlig-Private Partnerskaber (OPP), Offentlig-Private Samarbejder (OPS) og Offentlig-Private Innovationssamarbejder (OPI).

Forvaltningsret.  Offentlige forvaltningsmyndigheder er undergivet en lang række forskellige regelsæt, hvoraf flere er baseret på praksis og således er ulovregulerede. Fortolkningen af disse regler er ofte vanskelig. Vi rådgiver om reglernes indhold og forståelse.

Kommunalret.  Kommunalfuldmagten, der udgør grundlaget for kommunernes ulovbestemte opgaver kan være vanskelig at arbejde med i praksis. Vi rådgiver om kommunernes handlefrihed indenfor såvel kommunalfuldmagten som på lovregulerede områder.

Planret.  Etablering af virksomhed og anvendelse af fast ejendom er i meget vidt omfang reguleret af offentlige planer. Vi rådgiver med henblik på at sikre, at opstillede myndighedskrav er lovlige, herunder at gældende forvaltningsretlige krav til bl.a. sagsoplysning, partshøring og aktindsigt er overholdt samt med hensyn til rækkevidden og forståelsen af planers indhold.

Konkurrenceret.  Virksomheders kontraktsforhold og markedstilgang er reguleret af forskellige konkurrenceretlige regelsæt, såvel nationale som EU-retlige. Vi rådgiver om disse konkurrenceregulerende regelsæt.

Udbudsret.  Udbudsretten er i stadig udvikling. Vi rådgiver både udbyder og tilbudsgivere i forhold til udbud, være sig EU udbud som nationale udbud. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen under kompetenceområdet udbudsret.

EU-ret.  EU-retten regulerer både offentligretlige og privatretlige forhold og har meget ofte forrang i forhold til national lovgivning. Vi rådgiver om den EU-retlige regulerings betydning for såvel offentligretlige som erhvervsretlige forhold.