Senioradvokater eller erfarne jurister til Corporate/Commercial/M&A – fuldtid og deltid (30 timer)

Har du, hvad der skal til for at blive en af vores nye kollegaer? Kunne du tænke dig at arbejde i et udfordrende og internationalt miljø?

JOBBET
Der er to stillinger som skal besættes, en fuldtidsstilling og en deltidsstilling (30 timer).
Du vil yde juridisk rådgivning om alt indenfor erhvervs- og selskabsretten samt rådgive vores klienter om alle aspekter af virksomhedsoverdragelser, både på købersiden og sælgersiden. Du vil vejlede vores internationale klienter om danske retsforhold og hjælpe dem med at få succes på det danske marked.

OM DIG
Du har mindst 5 års erfaring med Corporate/Commercial, M&A, du har forretningsmæssig forståelse og en høj faglig stolthed. Du arbejder grundigt, løsningsorienteret og selvstændigt. Du er god til at kommunikere og til at formidle komplekse juridiske problemstillinger på en forståelig måde og til at sætte dig ind i klienters behov – også når det gælder klienter, der har en anden kulturel baggrund end dig selv. Du har lyst til at være en del af et ungt, dynamisk og internationalt team i København, og til at udvikle dig sammen med os.
Da LEAD Rödl & Partner rådgiver en række udenlandske klienter, er engelsk på højt niveau et krav. Derudover søger vi altid advokater, der kan rådgive om dansk ret på andre sprog end dansk og engelsk. Alle fremmedsprog har som udgangspunkt interesse.

HVAD VI TILBYDER
Vi er i et advokatkontor, der kan måle sig med de allerbedste, og hvor det samtidigt er rart at være. Med kontorer i mere end 50 lande verden over kan vi tilbyde et internationalt miljø, d.v.s. kollegaer med vidt forskellige kulturelle baggrunde og sager, der ofte involverer græn-seoverskridende aktiviteter og kræver en forståelse af klientens kultur. Vores vision er at gøre klientens udebane til klientens hjemmebane. Og vores mission er enkel: Team, tillid med et touch af tradition.
Vi tilbyder en fleksibel hverdag med et udfordrende arbejde og hvor der stadig er tid til andre prioriteter.
Interesseret? Så send os en ansøgning vedlagt dit CV. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til vores rekrutteringsansvarlige partner, advokat Alexandra Huber, på tlf. 44 45 50 04. Ansøgninger evalueres løbende, dog vil ansøgninger modtaget efter den 31. marts 2018 ikke blive taget i betragtning.

Tiltrædelse snarest muligt.

Relaterede publiceringer