Ejendomsforbehold

– i danske og internationale aftaler

Et ejendomsforbehold er en uformel sikkerhedsret, som en sælger kan tage i forbindelse med salg af varer på kredit. Betaler køber ikke købesummen, kan sælgeren tage varerne tilbage. Nyhedsbrevet ser nærmere på, hvilke muligheder og begrænsninger et ejendomsforbehold giver.

 

Hvad er et ejendomsforbehold?

Som køb med ejendomsforbehold betegnes køb, hvor det er aftalt, at sælger kan tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser, dvs. i første række betaler købesummen. Ejendomsforbehold er således relevant i tilfælde, hvor det solgte sælges på kredit, enten således at købesummen skal betales i afdrag eller blot, at hele købesummen skal betales efter, at salgsgenstanden er leveret til køberen.

Efter dansk ret etableres et ejendomsforbehold ved en aftale mellem sælger og køber, og der kræves ingen registrering – eksempelvis tinglysning i personbogen – eller anden sikringsakt. En undtagelse hertil er ejendomsforbehold i biler, der som udgangspunkt skal tinglyses i bilbogen, for at ejendomsforbeholdet kan gøres gældende over for købers kreditorer og de aftaleparter, som køber måtte videresælge bilen til. Det er et krav, at købet overstiger 2.000 kr., og at ejendomsforbeholdet er aftalt senest samtidig med overgivelsen af det solgte til køberen.

Er der tale om et forbrugerkøb, er det endvidere et krav, at køberen har betalt mindst 20 % af købesummen på forhånd.

Et ejendomsforbehold er en omkostningsbesparende og uformel måde at sikre sig på for sælger, men det forudsættes til gengæld, at aftalen om, at sælger kan tage det solgte tilbage, er klar og tydelig, og at ejendomsforbeholdet er på plads, inden salgsgenstanden overgives til køberen.

Et ejendomsforbehold kan følge af en individuel aftale eller kan følge af sælgers almindelige salgs- og leveringsbetingelser, men det forudsættes, at ejendomsforbeholdet er klart og tydeligt aftalt, eftersom der i udgangspunktet er tale om et byrdefuldt vilkår for køberen. Et ejendomsforbehold hører af samme grund ikke hjemme i eksempelvis en faktura.

 

Hvordan håndhæves et ejendomsforbehold?

Såfremt køberen ikke betaler købesummen, kan sælgeren søge sig fyldestgjort for sit tilgodehavende, dvs. restkøbesum, renter og omkostninger, gennem tilbagetagelse af det solgte. Tilbagetagelsen sker som udgangspunkt med fogedrettens bistand, men sælger og køber kan på forhånd aftale, at en tilbagetagelse kan ske uden fogedrettens medvirken.

Fremgangsmåden ved tilbagetagelse af det solgte samt opgørelse af sælgers fordring og opgørelse af det solgtes værdi følger af bestemmelser i kreditaftaleloven.

 Et gyldigt ejendomsforbehold kan som udgangspunkt gøres gældende (håndhæves) over for købers kreditorer og aftaleparter, dvs. de kreditorer, som måtte have foretaget udlæg i salgsgenstanden eller måtte have fået køber erklæret konkurs, og de aftaleparter, som køber måtte have videresolgt salgsgenstanden til. Undtagelser hertil, dvs. hvor købers kreditorer og aftaleerhververe ikke skal respektere ejendomsforholdet, ses i tilfælde, hvor sælger har solgt salgsgenstanden til en køber, som sælger vidste eller burde vide, ville videresælge salgsgenstanden, samt hvor sælger har givet køber tilladelse til videresalg (konsignationstilfælde). Af disse grunde egner et ejendomsforbehold sig ikke til alle former for salgsgenstande.

Det specielle ved et ejendomsforbehold er, at købers kreditorer og aftaleerhververe ikke på forhånd kan se og sikre sig imod, at der er taget ejendomsforbehold i købers aktiver – der er således tale om en ”usynlig” sikkerhedsret.

 

Ejendomsforbehold i internationale aftaler

En særlig problemstilling opstår, hvor sælger og køber er hjemmehørende i forskellige lande, eller hvor køber eksporterer salgsgenstanden til udlandet.

I disse situationer er det af afgørende betydning, at sælger er opmærksom på og sikrer sig, at ejendomsforbeholdet ikke alene er gyldigt efter dansk ret men ligeledes efter lovgivningen i det land, som det solgte sendes til. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at aftalen mellem sælger og køber er underlagt dansk ret.

Sikrer sælger sig ikke, at ejendomsforbeholdet ligeledes er gyldigt efter modtagerlandets lovgivning, vil ejendomsforbeholdet eksempelvis ikke kunne håndhæves over for købers eventuelle konkursbo, hvorved sælger vil være henvist til at anmelde sit krav i konkursboet, ofte uden udsigt til nogen (større) dividende.

 

Fordele og ulemper ved et ejendomsforbehold

Et ejendomsforbehold er en omkostningsbesparende og uformel måde at sikre sig på, når man som sælger giver kredit til sine kunder. Til gengæld stilles der strenge krav til vedtagelsen af et ejendomsforbehold, og særligt i eksporttilfælde kræves der stor påpasselighed med at få ejendomsforbeholdet på plads.

LEAD I Rödl & Partner rådgiver om ejendomsforbehold, særligt i eksporttilfælde, hvor der kræves ekstraordinær påpasselighed. Vi har særligt stor erfaring med etablering af ejendomsforbehold efter dansk, tysk og østrigsk ret.


 

Peter Carlstedt Nørtved

+45 27 80 40 05
peter.noertved@lead-roedl.dk

Relaterede publiceringer