COVID 19 | LEDELSESANSVAR I EN CORONATID

Allerede før regeringen igangsatte restriktioner på vores bevægelsesfrihed, havde coronovirussen sat sine tydelige spor i økonomien hos langt de fleste erhvervsdrivende. Regeringen har iværksat flere tiltag for at hjælpe virksomhederne, men trods udskydelse af frister for betaling af moms og A-skatter, løngaranti for medarbejdere m.m. vil mange virksomheder blive insolvente.

Enhver ansvarlig leder af en virksomhed, der er nødlidende, hvad enten dette skyldes fejlslagne investeringer eller svigtende omsætning på grund af COVID-19, skal være ekstra påpasselig, når pengene ikke slår til. Hvad der umiddelbart kan synes harmløst, kan ende katastrofalt og resultere i et økonomisk ansvar for ledelsen i virksomheden.

Stiftelse af ny gæld

En klassisk problemstilling for nødlidende virksomheder er køb på kredit. Der er i udgangspunktet ikke noget i vejen med køb på kredit. Det sker hver eneste dag, og uden kreditkøb ville det være vanskeligt at drive virksomhed i et moderne samfund. Problemet opstår den dag, sælgeren af en vare ikke får indfriet den kredit, han har givet ved salget. Hvis man som ledelse i en nødlidende virksomhed direkte eller indirekte giver tilladelse til indkøb på kredit, er der en væsentlig risiko for, at man kan blive økonomisk ansvarlig for det tab, som sælgeren lider ved ikke at få sin betaling.

Problemet opstår ikke kun ved køb på kredit. Det kan også opstå i den modsatte situation. Den direktør, der giver tilladelse til salg på kredit uden at sikre sig, at køberen kan betale, kan også risikere at blive ansvarlig over for den virksomhed, han er direktør i. Særligt i disse tider, hvor mange virksomheder har økonomiske udfordringer, kan der være en ekstra forpligtelse for kreditsælgeren til at sikre sig, at køberen rent faktisk kan betale.

En særlig underkategori af stiftelse af ny gæld vedrører låneoptagelse i bankerne. Dette gælder både yderligere træk på kassekreditten og optagelse af helt nye lån.

Regeringen og Folketinget har netop indført en garantiordning, hvor virksomheder, som oplever et omsætningstab på mindst 30 % som følge af coronavirussen, kan få lån i bankerne med en garanti fra Vækstfonden på 70 % af lånets størrelse. Det har taget lidt tid at få indført ordningen, da den indeholder et element af statsstøtte, som skulle godkendes af EU. Ordningen blev indført henholdsvis den 18. marts 2020 for store virksomheder og den 23. marts 2020 for små og mellemstore virksomheder.

Det må formodes, at mange virksomheder vil søge om optagelse af et statsgaranteret lån i deres almindelige pengeinstitut. Lånet vil typisk gå til drift af virksomheden, og hvis virksomheden trods lånet alligevel ikke overlever coronakrisen, står virksomheden tilbage med forøget gæld, men ikke yderligere aktiver til at modsvare den forøgede gæld.

Det vil derfor være til skade for de gamle kreditorer, at der bliver optaget ny gæld til at fortsætte driften i stedet for at lukke ned og lade virksomheden blive taget under konkursbehandling. Man kan derfor spørge sig selv, om de gamle kreditorer eller et flertal af dem skal godkende ny gældsoptagelse.

Derudover kan virksomheden i sine eksisterende låneaftaler have forskellige covenants, som dels forbyder yderligere låneoptagelse, og dels i sig selv vil være brudt af, at virksomheden er nødlidende.

Fortsættelse af virksomheden

Selvom den nødlidende virksomhed ikke optager ny gæld, kan ledelsen godt risikere at blive gjort ansvarlig for tab hos virksomhedens kreditorer. Hvis en virksomhed er nået udover ’håbløshedstidspunktet’, altså det tidspunkt hvor de økonomiske problemer for virksomheden er blevet så dybe, at der ikke er nogen vej tilbage, kan ledelsen blive erstatningsansvarlig over for kreditorerne for det tab, som de måtte lide ved, at ledelsen ikke har standset driften i virksomheden og indgivet egenkonkursbegæring.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man som ansvarlig leder af en nødlidende virksomhed straks skal gå i skifteretten med en egenkonkursbegæring, men man bør søge professionel rådgivning hos en insolvensadvokat.

Strafferetsligt efterspil

Tyskland har meget skrappe regler for ledelsesansvar i nødlidende virksomheder, herunder også strafferetligt ansvar. Ledelsen er i henhold til lovgivningen forpligtet til at indgive egenkonkursbegæring mod virksomheden senest tre uger efter, at ledelsen har konstateret, at virksomheden har negativ egenkapital eller er insolvent. Hvis ledelsen ikke lever op til denne forpligtelse, kan ledelsen ikke blot blive erstatningsansvarlig over for selskabets kreditorer, men også blive retsforfulgt efter straffelovens bestemmelser.

Reglerne er i Danmark er ikke så strenge som i Tyskland, men hvis ledelsen optager ny gæld i virksomheden, velvidende at virksomheden ikke vil være i stand til at indfri gælden, kan ledelsen i de mere ekstreme tilfælde blive forfulgt efter straffelovens bestemmelser.

Udover det økonomiske ansvar for virksomhedens ledelse er der i Danmark også en risiko for at blive pålagt en såkaldt ’konkurskarantæne’ i op til tre år, hvis det efterfølgende lægges til grund, at ledelsen har ført grov uforsvarlig forretningsførelse det seneste år, før virksomheden blev taget under konkurshandling.

Konkurskarantæne betyder, at man ikke kan være direktør eller i bestyrelsen for et kapitalselskab i karantæneperioden.

Hvis ledelsen i et konkursramt selskab fortsætter driften af virksomheden udover håbløshedstidspunktet eller foretager uforsvarlig gældsstiftelse, kan det resultere i, at ledelsen pålægges konkurskarantæne.

 


Kontakt

Sidder du i ledelsen i en nødlidende virksomhed er LEAD Rödl & Partner klar til at rådgive dig om, hvordan du skal forholde dig.

Kontakt vores juridiske ekspert inden for insolvensret:

 

Christian Dalgaaard Sanning

Advokat
Certificeret Insolvensadvokat
Tlf.: +45 40534583
E-mail: christian.sanning@lead-roedl.dk

 

 

 

 

 

Relaterede publiceringer