Ny Aktieoptionslov med væsentlige ændringer og nye regler for beskatning af medarbejderaktier på vej

Beskæftigelsesministeriet har den 3. oktober 2018 fremsat et lovforslag om ændring af Aktieoptionsloven, så arbejdsgivere og medarbejdere har større frihed til at aftale vilkårene for et aktieoptionsprogram. Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2019, og vil kun gælde for aftaler, der indgås eller ændres efter den 1. januar 2019. Formålet med det nye lovforslag er at sikre mere fleksibilitet i forbindelse med udformningen af aktieoptionsprogrammer. Dette skal ske ved en forenkling af de nuværende regler, så det bliver mere attraktivt for virksomheder, herunder især nyetablerede virksomheder i vækstfase, at tilbyde medarbejderne aktieoptioner m.v.

I forlængelse af forslaget til den nye Aktieoptionslov har skatteministeriet den 20. november 2018 fremsat lovforslag om ændring af beskatningsreglerne for medarbejderaktier og medarbejderoptioner. Lovforslaget skal gøre det mere attraktivt for startupvirksomheder at aflønne medarbejdere med aktier eller aktieoptioner.

 

Aktieoptioner

Som virksomhed kan du tilbyde dine medarbejdere aktieoptioner og andre former for aktielønninger. Sådanne aftaler mellem virksomheden og medarbejderen er reguleret i Aktieoptionsloven.

 

Aktieoptionsloven indeholder bl.a. bestemmelser om, hvad der kan aftales i forbindelse med en medarbejders fratrædelse. Efter de nugældende regler bortfalder aktieoptioner, som ikke er udnyttet på fratrædelsestidspunkt, hvis medarbejderen selv opsiger sin kontrakt eller bliver opsagt pga. medarbejderens forhold (misligholdelse). Hvis en medarbejder derimod opsiges, uden at dette er begrundet i medarbejderens forhold eller går på pension, bevarer medarbejderen retten til at udnytte aktieoptioner på samme vilkår, som hvis medarbejderen fortsat var ansat i virksomheden.

 

Aftalefrihed ved fratrædelse

Det nye lovforslags formål skal bl.a. sikres ved at ophæve den nugældende aftalebegrænsning, så virksomheden og medarbejderen frit kan aftale vilkårene for ikke-udnyttede aktieoptionerne i forbindelse med medarbejderens fratrædelse. Fremtidigt vil der derfor ikke længere skulle skelnes mellem såkaldte ”good leavers” og ”bad leavers”. Hvis det nye lovforslag bliver vedtaget, kan det altså fra den 1. januar 2019 aftales, at ikke-udnyttede aktieoptioner bortfalder ved medarbejderens fratræden uanset fratrædelsens begrundelse.

 

Derudover skal det blive muligt at aftale, at virksomheden ved medarbejderens fratræden kan tilbagekøbe de aktier og anparter, som medarbejderen har erhvervet på baggrund af en aktieoption. Dog skal prisen for aktierne eller anparterne som minimum udgøre markedsprisen på tidspunktet for tilbagekøbet.

 

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og første behandling var den 23. oktober 2018 og der var bred enighed om lovforslaget blandt partierne. 2. og 3. behandling skal finde sted den 4. og den 6. december 2018.

 

Beskatning af medarbejderaktier og -optioner

I forlængelse af forslaget om den nye aktieoptionslove har skatteministeriet fremsat lovforslag til ændring af beskatningsreglerne for medarbejderaktier og -optioner.

 

Efter de nugældende regler bliver medarbejderaktier og -optioner som udgangspunkt beskattet som lønindkomst. Beskatningen sker først når optionen udnyttes eller afstås, og grundlaget for beskatningen er værdien af optionen på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet. Det er dog muligt at aftale, at aktier og -optioner udbetales som aktieindkomst i stedet for lønindkomst, dvs. til en lavere beskatning. Beskatningen sker i så fald først, når aktierne eller -optionerne afstås. Dog er størrelsen af aktier eller -optioner der kan udbetales som aktieindkomst begrænset til maksimalt 20% af medarbejderens årsløn på aftaletidspunktet.

 

Skatteministeriet foreslår, at det fremtidigt skal være muligt at op til 50% af en medarbejders årsløn på aftaletidspunktet udbetales som aktier eller -optioner. Formålet med lovændringen er at støtte mindre nye virksomheder, så disse stilles bedre i konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft. Ordningen skal derfor alene gælde for selskaber, der på aftaletidspunktet ikke har flere end 50 ansatte i et af de to senest opgjorte årsregnskaber, ikke må have haft en nettoomsætning på over 20 mio. kr. og en balancesum på over 75 mio. kr., og som kun har været aktive på et marked i mindre end 5 år før aftaleindgåelse. Derudover skal ordningen ikke gælde passive selskaber (pengetanke).

 

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2018, og 1. behandling af lovforslaget var den 27. november 2018, hvor der var enighed blandt de fleste partier om lovforslaget, som herefter blev sendt til skatteudvalget.

 

Hvis du ønsker vejledning i forbindelse med udformningen af aktieoptionsordninger, eller rådgivning om dine eksisterende ordninger er du velkommen til at kontakte advokat Alexandra Huber på +45 44 45 50 02 eller sende en mail til alexandra.huber@lead-roedl.dk

 

Relaterede publiceringer