Siden 1992 tilbyder Danmark specielle skatteordninger for forskere og andre højtlønnede medarbejdere, som rekrutteres fra udlandet. Indtil den 1. januar 2019 var disse regler kompliceret og omkostningsfuld, hvorfor bl.a. erhvervsorganisationer har efterspurgt mere enkle og fleksible betingelser for anvendelse af ordningen. Dette har Folketinget taget til følge og der er dermed vedtaget en ændring af loven. Loven trådte i kraft den 1. januar 2019.

Forskerskatteordningen indebærer, at højtlønnede (fx elitesportsudøvere) og forskere, der rekrutteres fra udlandet, og som opfylder visse betingelser, har mulighed for at arbejde i Danmark under en særlig lav bruttoskat på 27% i stedet for den almindelige indkomstskat. Ordningen kan anvendes af den pågældende medarbejder i 7 år. Perioden behøver ikke at være sammenhængende og medarbejderen kan derfor benytte ordningen i flere perioder indtil 7 års samlet varighed. Det vil sige, at medarbejderen sagtens kan anvende ordningen eksempelvis i en periode på 3 år, herefter forlade det danske arbejdsmarked i en periode, og derefter anvende ordningen i en periode på 4 år.

 Ændringen af loven støtter bl.a. regeringens ambition om at styrke de danske virksomheders adgang til højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. En af ændringerne er, at en nøglemedarbejder, der har været ansat inden for samme juridiske enhed forud for ansættelsen hos den danske arbejdsgiver, nu får mulighed for at anvende ordningen. Hermed ophæves samtidighedskravet, der førhen har været et problem for medarbejdere, der skifter arbejdssted mellem forbundne enheder i et selskab, idet det indtil den 1. januar 2019 var et krav, at skattepligten i Danmark indtrådte samtidig med medarbejderens ansættelse i koncernen. Medarbejderen må dog fortsat ikke have været fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen hos den danske enhed.

Om forskerskatteordningen

Forskere og nøglemedarbejdere, der er rekrutteret fra udlandet af et dansk selskab eller en dansk forskningsinstitution, har haft mulighed for at søge nedsatte skattesatser siden 1992. Reglerne er siden da blevet ændret flere gange. Ordningen gælder for alle brancher og til både danske og udenlandske personer (hvis de rekrutteres fra udlandet). Hensigten med udvidelsen af forskerskatteordningen er således at forbedre danske virksomheders konkurrenceposition samt øge fleksibiliteten i ordningen.

Forskerskatteordningen kan ikke kun bruges af forskere, men også af højtlønnede medarbejdere. De vigtigste forhold, som medarbejderen skal opfylde for at kunne anvende forskerskatteordningen, er følgende:

• medarbejderen skal rekrutteres fra udlandet, og
• medarbejderen skal være en godkendt forsker, der udfører forskning i Danmark, og som er højtuddannet (mindst ph.d.), eller medarbejderen skal være en nøglemedarbejder, hvis månedsløn i 2018 mindst udgør 65.100 kr. + ATP og
• medarbejderen må ikke have været skattepligtig i Danmark de seneste 10 år, og
• medarbejderen må ikke have været direkte eller indirekte involveret – inden for de seneste 5 år før ansættelsen – i ledelsen af, eller har haft kontrol, eller betydelig indflydelse på – virksomheden hvor han/hun er ansat.

Hvis du overvejer at rekruttere personale fra udlandet, eller hvis du skal arbejde for et dansk firma eller en dansk forskningsinstitution, skal du helt sikkert have forskerskatteordningen i tankerne. Ring gerne til vores ansvarlige partner og medstifter af LEAD | Rödl & Partner, advokat Alexandra Huber.

Sidst opdateret 02.01.2019

Kontakt

Alexandra Huber

Advokat, Partner

+45 5116 7494
alexandra.huber@lead-roedl.dk