Erhvervsministeriet har for nylig fremsat et lovforslag om beskyttelse af forretningshemmeligheder. Formålet med lovforslaget er implementeringen af et EU-direktiv, der ensretter lovgivningen om forretningshemmeligheder, således at regler bliver ens i hele EU. Ved implementeringen af direktivet, bliver det lettere og enklere for virksomheder at operere i andre EU-lande, hvilket leder til innovation på tværs af grænserne.

Loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/943/EU af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse. Formålet med direktivet er at sikre beskyttelsen af virksomheders forretningshemmeligheder og know-how. Yderligere, har direktivet til formål at forbedre og optimere virksomhedernes muligheder. Medlemslandene skal senest implementere direktivet i national lovgivning den 9. juni 2018.

Den danske lov sikrer beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skaber ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af EU. Loven samler den danske regulering på området, hvilket skaber et bedre overblik over retsområdet. Derudover, giver dette virksomhederne et bedre grundlag for at beskytte deres forretningshemmeligheder. De nuværende uensartede regler i EU’s medlemslande gør det besværligt for virksomhederne at få et overblik over, hvordan deres forretningshemmeligheder er beskyttet på tværs af de forskellige lande. Alt i alt vil det resultere i, at erhvervslivet opnår bedre redskaber til at håndhæve beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder.

I praksis er der ingen store ændringer som følge af den nye lov. I dag regulerer markedsføringsloven forbuddet mod på utilbørlig måde at skaffe sig kendskab til eller rådighed over den erhvervsdrivendes erhvervshemmeligheder. Når loven om forretningshemmeligheder træder i kraft, vil paragraf 23 i markedsføringsloven blive ophævet.

Loven opstiller som noget nyt i dansk lovgivning, konkrete lovbestemmelser om, hvad der udgør en lovlig og ulovlig erhvervelse samt en klar definition på hvad en forretningshemmelighed er. Denne definition svarer til den hidtidige danske praksis, som udspringer af markedsføringsloven og domstolene, hvorefter der skal være tale om:

• information der ikke er alment tilgængeligt, og som
• skal have økonomisk værdi, og som
• er underlagt et vist niveau af fortrolighed og beskyttelse.

Loven ændrer derfor ikke på den måde, vi i Danmark tænker forretningshemmeligheder på. Definitionen af forretningshemmeligheder inkluderer know-how, markeds- og forretningsstrategier og opfindelser.

Ydermere bestemmer lovforslaget, hvilke reaktionsmuligheder indehaveren af en forretningshemmelighed har over for en krænkende part. Det betyder derfor, at erhvervslivet får klarere retningslinjer og værktøjer, når det gælder beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder i Danmark og i EU.

Lovforslaget blev vedtaget som fremsat den 10. april 2018 og loven vil træde i kraft den 9. juni 2018. Virksomheder bør overveje hvilke oplysninger, der konkret betragtes som forretningshemmeligheder og hvorvidt virksomheden har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af disse.

Hvis du bl.a. ønsker at indgå fortrolighedsaftaler med dine medarbejdere eller bliver opmærksom på krænkelser af virksomhedens forretningshemmeligheder er du velkommen til at kontakte vores ansvarlige partner, advokat Alexandra Huber.

Sidst opdateret 17.04.2018

Kontakt

Alexandra Huber

Advokat, Partner

+45 5116 7494
alexandra.huber@lead-roedl.dk